Henrik Wergeland

Fra Wikiquote
Henrik Wergeland

Henrik Wergeland (1808 - 1845), norsk dikter og lyriker.

Dikt[rediger]

  • «Frihet er himmelens sak. Var englen ei fri, da i himmelen oppstand!»
Fra «Det befriede Europa» 1831.
  • «Du i ditt hjerte før i din panne finner det sanne.»
Fra «Mennesket»
  • Min Sommerfugl, flyv ind! flyv ind!
    Varm dig ved Vindusrosens Kind!
    Tro Solen ei endnu! Dens Gløden
    kun lokker troløs dig i Døden.
    • «Den første Sommerfugl»
  • «– – For første Gang, for første Gang»
    Det giver mangen Smaating Rang,
    den varer kort, – kun i Sekunden.
    Den er forbi, naar den er runden.
    • «Den første Gang» (Prolog til «Campbellerne»)
  • Er et ikke Hjertelag, Geni og Ulykke,
    Gud giver Udødelighedens fagreste Krandse?
    • «George Frederik von Krogh»
... Forthun fra til Sognefæst.
  • Den har været Dødens Gjæst,
     Den har seilet paa en Torden,
     Den er døbt i Rædsler vorden,
     som har pløiet Sognefjorden
    Forthun fra til Sognefæst.
    • «Sognefjorden»
  • Ung maa Verden endnu være,
      Slægtens Sagas lange Lære
    endnu kun dens Vuggesange
    og dens Barndoms Eventyr.
    • «Følg Kaldet!»

Dikt til kong Karl Johan[rediger]

... mon Roi, qui est l'ami de ma patrie.
  • Je n'ai que mon ésprit et ma vie
    mais ils n'appartiennent à moi:
    ils appartiennent à mon Roi,
    qui est l'ami de ma patrie.
    • Min Geist og mit Liv besidder jeg blot;
      Ejer jeg kaldes ei kan:
      de Begge tilhøre min Drot,
      den Ven af mit Fædreneland.
    • Wergelands franske vers til kong Karl Johan
  • Stille! Kongen fantaserer . .
       Stille! Stille!
     Stille, Hellebardierer,
     som i Forgemakket spanke!
     Mine Herrer Officerer,
     stille! Lad ei Hjertet banke!
  • «Carl Johans Død»
  • Det er min frie Ringheds Hæder,
      en Glæde i min Sørgefest,
      en Blomst paa mine Sørgeklæder,
    at jeg har elsket Kongen mest.
    • «Paa Kong Carl Johans Begravelsesdag»

Forskjellig[rediger]

  • «Vi skjuler forgjeves for oss selv, ved en glimrende embedsstat og en uforholdsmessig fortærende luksus, at vi er et folk av bønder.»
Skåltale for et godt år, 1841.
  • «Latskap er en synd der er skapt for den gamle mand og den gamle qvinde.»
Tirsdag ettetmiddag hos en kompis, 1845.

Uten kilde[rediger]

  • «Sorgens Poesi er stumhed.»
  • «Fortreffelig å leve i kamp, når man har nebb.»
Uttalt i «tumultene» mellom Wergeland og Welhaven.
  • «Det sanne helvete er et ondt hjerte.»
  • «Bokhyllen er den stige, hvorved du bliver din overmanns lige.»

Om Wergeland[rediger]

... den grønne jæger, Henrik Wergeland!
  • Men — over dette smuldrende arkiv
    af sprøde tanker, spinkle aforismer,
    faldt ned, som fra vidunderlige prismer,
    en ensom straale, funklende af liv!
    I salen dèr, som ellers vilde falme
    og slettes ut i mørke og i mugg,
    blev slængt, livsalig drivende af dugg,
    en tvundet kvast af lindeløv og palme!
    Hvem skuldret sig? O Norge, det var han,
    den grønne jæger, Henrik Wergeland!
  • Olaf Bull, «Henrik Wergeland»

Eksterne lenker[rediger]